Det gode liv

”Ja tak, men hvad er det, og hvordan får jeg det?”
“Jeg vil gerne have et bedre liv, men jeg er fastlåst, og kan ikke komme videre uden hjælp udefra.”
Når du er nået til den erkendelse, er du nået langt, og først nu er hjælp mulig. Før havde du det bare dårligt og fungerede ikke, og var ikke klar til hjælp. Der var altid noget, der først lige skulle falde på plads, nogen, der først lige skulle gøre noget, og du følte måske ikke det var dig, der var eller havde problemet.
Men nu har du indset det, og føler dig klar til at lukke op og kigge i din egen bagage.

“Jeg lever Det Gode Liv, når jeg kan mærke, hvad jeg har behov for, og skaffer mig det”.
Der kan sættes mange andre sætninger og definitioner på, og du har sikkert dine egne, og mere detaljerede eller målrettede. Det er dem, du skal fokusere på for at skaffe dig Det Gode Liv.

Du vil finde Det Gode Liv for dig, men du lever ikke alene. Du bor i en familie, har et job, kommer i en fritidsklub, eller mangler helt sociale netværk og vil ikke leve alene. Derfor er en anden god definition disse linjer som beskriver Det Gode Liv i en familie, eller på jobbet eller hvor du nu færdes.

Der er et klima, hvor mennesker lærer, at bede om det de har behov for.
Den enkelte opmuntres til at forsøge at skaffe sig, hvad han har brug for.
Det er tilladt enhver at udtrykke sin sorg fuldt ud, når han ikke kan få hvad han vi have.
Familien tager form efter de enkelte medlemmers behov og ikke efter forudfattede meninger om, hvordan en familie bør se ud.
Familien opfordrer til individualitet med samme intensitet, som den omhyggeligt værner sig mod kaos.
Hver enkelt får hvad han har behov for for at vokse.
Hver enkelt får den opmærksomhed som gør det muligt at afsløre eller korrigere tilbøjeligheder, som kunne skabe vanskeligheder.
Hver enkelte får den interesse, omsorg og opmærksomhed, som er nødvendig for personlig vækst.
Alle kommer til hinanden når der er brug for hjælp.
Man holder til stadighed, uden at være anmassende, et venligt øje med hinanden – og er respektfuldt optaget af hinandens velfærd.

“Det gode liv er en proces, ikke en tilstand. Det er en retning, ikke et mål”
“Alle menneskers grundlæggende behov er, at blive oplevet som det er af et andet menneske.”
Carl Rogers, Psykolog

Der er lukket for kommentarer.