Individuel terapi – sorg – traume – coaching
I individuel terapi eller coaching taler vi om dig og de problemer, som du møder i din hverdag.
Du har måske oplevet situationer som:
- du fik ikke sagt eller gjort det du gerne ville
- du kan ikke sige fra, når andre beder dig om noget
- du er meget ked af det eller ensom og kan ikke dele det med nogen
- andre ser ud til at have det godt, og skal derfor ikke belastes af dine problemer
- du har lidt et alvorligt tab, men ingen lægger mere mærke til, at du stadig har det dårligt
- du har det så dårligt inden i, at det sætter sig i kroppen, ondt i ryggen, hovedpine …
Du kan få hjælp, når du føler dig deprimeret, stresset, er meget ked af det, føler dig vred eller er opfarende – er i krise og livet generelt gør ondt. Måske har du brug for konkret coaching til en konkret problemstilling, måske er du på vej igennem en skilsmisse eller på anden måde har mistet eller er blevet svigtet. Du bærer måske rundt på et gammelt traume, måske sidder du helt alene og isoleret, eller måske ved du overhovedet ikke, hvad der er i vejen.
Det gode liv som enkeltperson handler om være helt sig selv – lykke er når det lykkes mig at være mig selv uden at anstrenge mig. Jeg lever det gode liv når jeg kan mærke hvad jeg har behov for, og skaffer mig det.
Målet med individuel terapi eller coaching er, at du bliver i stand til at bringe orden i det forkerte du har lært, mærke dine følelser, skaffe dig det du har behov for. Et menneskes lidelse, vanskeligheder og problemer er symptomer, angst, depression, sorg, ensomhed, vægtproblemer, og et problem er en manglende handling.
Pris:
600 kr. pr. time,
Første gang ca.1½ time til alm. timepris.
“Enhver kan selv beslutte sig for at være glad og tilfreds uanset vilkårene.”
Viktor Frankl
Psykolog
Tidligere KZ-fange