Til Velkommen Certificeret Psykoterapeut og Coach
Tom Steen Jensen
Det Gode Liv . dk

 
 Velkommen
 Det Gode Liv
 Psykoterapi
 Individuel
 Par
 Familie
 Gruppe
 Lederskab
 Foredrag Kurser
 Etik
 Kontakt
 Referencer
 Links
 Logo



 Ring 22 75 20 00
 


Individuel terapi - sorg - traume - coaching

I individuel terapi eller coaching taler vi om dig og de problemer, som du møder i din hverdag.

Du har måske oplevet situationer som:
- du fik ikke sagt eller gjort det du gerne ville
- du kan ikke sige fra, når andre beder dig om noget
- du er meget ked af det eller ensom og kan ikke dele det med nogen
- andre ser ud til at have det godt, og skal derfor ikke belastes af dine problemer
- du har lidt et alvorligt tab, men ingen lægger mere mærke til, at du stadig har det dårligt
- du har det så dårligt inden i, at det sætter sig i kroppen, ondt i ryggen, hovedpine ...

Du kan få hjælp, når du føler dig deprimeret, stresset, er meget ked af det, føler dig vred eller er opfarende - er i krise og livet generelt gør ondt. Måske har du brug for konkret coaching til en konkret problemstilling, måske er du på vej igennem en skilsmisse eller på anden måde har mistet eller er blevet svigtet. Du bærer måske rundt på et gammelt traume, måske sidder du helt alene og isoleret, eller måske ved du overhovedet ikke, hvad der er i vejen.

Det gode liv som enkeltperson handler om være helt sig selv - lykke er når det lykkes mig at være mig selv uden at anstrenge mig. Jeg lever det gode liv når jeg kan mærke hvad jeg har behov for, og skaffer mig det.

Målet med individuel terapi eller coaching er, at du bliver i stand til at bringe orden i det forkerte du har lært, mærke dine følelser, skaffe dig det du har behov for. Et menneskes lidelse, vanskeligheder og problemer er symptomer, angst, depression, sorg, ensomhed, vægtproblemer, og et problem er en manglende handling.

"Enhver kan selv beslutte sig for at være glad og tilfreds uanset vilkårene."
Viktor Frankl, tidligere KZ-fange