Par

Parterapi – genopbygge parforholdet – skilsmisse

Det Gode Liv i et parforhold starter med dig selv i parforholdet. Du skal være dig bevidst, at du har valgt at leve i et parforhold, et kærlighedsforhold, og skal forholde dig til det. Der er mig, dig og os, og alle tre skal have det godt.

Du kender måske situationer som:
- du bliver aldrig forstået af din partner
- du gør og giver alt for parforholdet, men får intet igen
- du synes at børnene sluger al tid og opmærksomhed ud af parforholdet
- du tager den største del af sliddet og partneren får alle de gode oplevelser
- partneren sammenligner dig med andre og udstiller dine fejl og mangler
- omsorgen og hengivenheden er helt væk

Det er et stort arbejde at blive lykkelig, tilfreds og glad i et parforhold, der er fyldt med små børn, glemt opmærksomhed fra partneren og alle hverdagens små genvordigheder. Det kan naturligvis lade sig gøre, og vil være indsatsen værd – mange gange.

I parterapi er det langsigtede mål, at parret selv kan løse de problemer som de kommer ud for i fremtiden. Den enkelte skal kunne mærke sig selv og sine behov, og der skal skabes gensidighed respekt og hengivenhed. Der fokuseres blandt andet på opbyggelig kommunikation, involvering og hengivenhed – når man giver sig selv hen, får man sig selv tilbage.

Pris:
800 kr. pr. time
Første gang ca. 1½ time: 900 kr.

“Det er ikke mangel på kærlighed, men mangel på venskab, der skaber ulykkelige ægteskaber”
Friedrich Wilhelm Nietzsche

Der er lukket for kommentarer.